Hvordan kan jeg styrke mit barns selvværd
Af: Pooneh Rajai
Måske er du som forældre bekymret for, om du overhovedet kan finde ud af det med dit barns selvtillid og selvværd. Eller tænker du, at barnet måske er født med lavt selvværd. Måske er du bange for, at du har opdraget forkert på dit barn, så det ikke kan ændres igen. Det kommer sandsynligvis bag på dig, men alle har høj selvværd, man skal bare genfinde den.
Tænk tilbage på dengang dit barn var lige født. Som nyfødt og i det første styk tid af livet, gav dit barn 100% klar udtryk for sig selv. Barnet skreg da det var vred eller sulten, grad da det var ked af det, bange for noget eller bare savnede sin mor, grinede da det var glad og ville have det sjovt. Barnet gav åbent udtryk for, om andres behandling af det var i orden eller ej. Et nyfødt barn skjuler ikke sine følelser og tænker ikke på høflighed eller hensyn. Det er som det er, og kræver at de andre skal opfylde dets behov.
Sådan var dit barn engang, men omgivelserne har lært det, at der var mere accepterede måder at give udtryk for sine behov, eller måske helt at lade være med det. Det er måske ikke lige så nemt at forvente at mor, far, venner eller andre rundt omkring elsker ham/ hende ubetinget. Bare for den det er. Barnet har nu efter nogle år fundet ud af at man ikke bliver helt accepteret hvis man nu ikke opfylder de andres krav. Hvor ofte bliver vores børn blot set, hørt, bekræftet og værdsat som den, barnet er, i stedet for at blive vurderet.
“Ih, hvor er du god”, siger den voksne til den femårige pige, der viser sin tegning frem. På fodboldbanen og i danselokalet hører vi opmuntringen til flere præstationer, “Hvor er du bare dygtig og klog …”
Vi er som voksne blevet så gode til at rose vores børn og dermed styrke deres selvtillid. Og det skal der selvfølgeligt også være plads til, for vi ønsker nemlig det bedste for vores børn. Vi ønsker, at de vokser op og bliver sunde, fornuftige mennesker med gå på mod, derfor kommer vi ofte til at rose barnet for alt, hvad det gør. Men er ros nu også det eneste, barnet har brug for?
Det er ifølge Charlotte Clemmensen, psykolog, nemlig vigtigt at skelne mellem selvtillid og selvværd:
”Selvtillid handler om tillid til egne evner og færdigheder. Når vi roser barnet, ligger der altid en vurdering af barnets præstationer og evner. Barnet føler således værdi i kraft af, hvad det gør og kan. Barnet kan derfor føle, at det skal præstere og være dygtig for at opnå anerkendelse og kærlighed. Selvværd, derimod, handler om at føle sig accepteret, værdsat og elsket, som den barnet er, uden at skulle gøre sig fortjent hertil gennem konkrete præstationer”.
Der lader til at være en slags lovmæssighed, som siger, at mennesker med en høj grad af selvfølelse næsten automatisk også har stor selvtillid, hvorimod det omvendte bestemt ikke er tilfældet. Ifølge Claus Holm, prodekan for formidling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, til trods for, at vi roser mere og mere, mangler børn og unge i dag i stigende grad selvværd.
Ifølge Charlotte Clemmensen: ”I den bedste mening roser vi barnet og ønsker, at det skal føle sig dygtig og set, men med tiden kan barnet komme til at hige efter og være afhængig af ros for at føle sig elsket og værdifuld. Hvis vi som forældre altid går ind og vurderer barnets præstationer, vil barnet miste evnen til selv at føle, hvornår noget er godt nok. Denne følelse af at skulle være perfekt har en dårlig effekt på barnets selvværd, som er fundamentet i barnets personlighed”.’
Derfor er det som forældre ikke ligegyldigt, hvordan vi satser i forhold til vores børn. Det hjælper fx ikke at styrke barnets selvtillid endnu mere, når barnet besidder et lavt selvværd. Det at børn kun får ros af deres intelligens fører nemlig ofte til det stik modsatte; at børn bliver uselvstændige og nemmere giver op over for udfordringer. Fordi den høje selvtillid er knyttet til ros og opmærksomhed udefra. Det medfører urolige individer, der kun falder til ro, hvis de har den ydre accept. ‘Pernille, se hvad jeg kan, ros mig,’ lyder kravet til en pædagog. Som forældre, pædagog, lærer osv. må du for guds skyld ikke bebrejde eller skælde ud. Der skal roses og vises accept. Men vi skal være opmærksomme på det kun skaber høj selvtillid og øjeblikke af selvværd hos børn, men ikke varig selvstændighed.
Disse mønstrer, er desværre nok karakteristisk for de fleste af os, at vi er opdraget og opdrager både hjemme og i skolen/institutionen med hovedvægten på, hvad vi kunne gøre eller præstere og gøre rigtigt, og dermed erstatte selvtilliden for selvværdet.
Det er meget nemmere at styrke børns selvtillid end at styrke deres selvværd. Hvis man er umusikalsk har man lav selvtillid på musikkens område. Hvis end hjerne ikke kan tackle matematik må man leve med meget lidt selvtillid på det felt osv. Men det kan skabes med øvelse og træning og selvfølge ros fra de andre. Man skal blot ikke forvente, at ens selvfølelse bliver større ad den vej. Men når det handler om styrkelse af selvværd skal man begynde med at arbejde med det helt dybe hos barnet.
Her er fire råd til dig som vil styrke dit barns selvværd:
1- Rollemodel:
Det er nødvendigt at starte med sig selv og være en god rollemodel for sit barn. På den måde kan man skabe tillid og troværdighed. Børns vigtigste måde at tilegne sig kompetencer på, er ved at efterligne og kopiere, hvad de ser hos andre. Husk, at du selv er den primære person i dine egne børns univers. Derfor må det første trin for det gode forældreskab være selv at kunne efterleve det, du ønsker, at dine børn skal kopiere.
2- Ubetinget kærlighed
Børn har kun brug for at få ubetinget kærlighed og ikke betinget kærlighed fra deres forældre. Desværre kommer vi ofte til at betinge kærligheden til barnets præstationer. Hvis vi fx kun udtrykker kærlighed, når vores børn behager os ved at møde vores krav eller forventninger (hvor er du sød, jeg elsker dig), vil de ikke føle sig elsket. Det kan tværtimod ødelægge deres selvværd. Og få dem til at føle sig usikre, inkompetente eller vrede. Ubetinget kærlighed udvikler derimod dit barns selvværd, sikkerhed og tryghed samt deres evne til at bygge relationer. Du skal blive meget god til at bruge kærlige og anerkendende ord. Det kan fx være når du påskynder, opmuntrer, roser dit barn men en venlig tone. Dit barn har brug for fysisk berøring. Det kan fx være at holde i hånd, kysse, omfavne hinanden, lægge en arm om skulderen eller give dem et klap på ryggen. Køb gaver uden grund.
3- Kvalitet tid
Det er nødvendigt at planlage tid minimum en gang om ugen, hvor man tilbringer kvalitetstid sammen om at lave noget sjovt, lære noget, løse et problem. Det kan fx være en dag i weekenden hvor I ikke er trætte og har overskud til benene. En anden måde og få kvalitet tid sammen med børnene på er at tage sig tid med et medlem af familien, hvor man tilegner sit fulde fokus på denne person. En fantastisk investering for at bygge relationen og give masser af ubetinget kærlighed. Aftensmåltidet er også en mulighed hvor hele familien kan samles til aftensmaden. Her kan I som forældre fokuser på positive ting – for eksempel hvad de forskellige familiemedlemmer har lært i dag.
4- Lyt til dit barn
Det at lytte og spore sig ind på, hvad barnet siger i stedet for at kun rose, kan i sig selv give overskud på barnets selvværdskonto. Når dit barn kommer frem og viser sin tegning, kan man både styrke selvtillid og selvværd, men start helst med selvværdet. Du kan evt. går ind i en dialog med barnet og møde det dér, hvor det er. Du kan sige: ”Jeg kan se, at du har tegnet en tegning til mig. Den er jeg rigtig glad for, hvor er du sød. Hvad har du tegnet? Dine nye tusser ser rigtig gode ud. Det ser ud som om, du har hygget dig, mens du tegnede”. På den måde har du både styrket dit barns selvtillid og selvværd.
Anbefaler alle forældre om at deltage i Helle Birkholm-Buch fordrag om børn og selvværd. Klik her
Måske er du som forældre bekymret for, om du overhovedet kan finde ud af det med dit barns selvtillid og selvværd. Eller tænker du, at barnet måske er født med lavt selvværd. Måske er du bange for, at du har opdraget forkert på dit barn, så det ikke kan ændres igen. Det kommer sandsynligvis bag på dig, men alle har høj selvværd, man skal bare genfinde den.
Tænk tilbage på dengang dit barn var lige født. Som nyfødt og i det første styk tid af livet, gav dit barn 100% klar udtryk for sig selv. Barnet skreg da det var vred eller sulten, grad da det var ked af det, bange for noget eller bare savnede sin mor, grinede da det var glad og ville have det sjovt. Barnet gav åbent udtryk for, om andres behandling af det var i orden eller ej. Et nyfødt barn skjuler ikke sine følelser og tænker ikke på høflighed eller hensyn. Det er som det er, og kræver at de andre skal opfylde dets behov.
Sådan var dit barn engang, men omgivelserne har lært det, at der var mere accepterede måder at give udtryk for sine behov, eller måske helt at lade være med det. Det er måske ikke lige så nemt at forvente at mor, far, venner eller andre rundt omkring elsker ham/ hende ubetinget. Bare for den det er. Barnet har nu efter nogle år fundet ud af at man ikke bliver helt accepteret hvis man nu ikke opfylder de andres krav. Hvor ofte bliver vores børn blot set, hørt, bekræftet og værdsat som den, barnet er, i stedet for at blive vurderet.
“Ih, hvor er du god”, siger den voksne til den femårige pige, der viser sin tegning frem. På fodboldbanen og i danselokalet hører vi opmuntringen til flere præstationer, “Hvor er du bare dygtig og klog …”
Vi er som voksne blevet så gode til at rose vores børn og dermed styrke deres selvtillid. Og det skal der selvfølgeligt også være plads til, for vi ønsker nemlig det bedste for vores børn. Vi ønsker, at de vokser op og bliver sunde, fornuftige mennesker med gå på mod, derfor kommer vi ofte til at rose barnet for alt, hvad det gør. Men er ros nu også det eneste, barnet har brug for?
Det er ifølge Charlotte Clemmensen, psykolog, nemlig vigtigt at skelne mellem selvtillid og selvværd:
”Selvtillid handler om tillid til egne evner og færdigheder. Når vi roser barnet, ligger der altid en vurdering af barnets præstationer og evner. Barnet føler således værdi i kraft af, hvad det gør og kan. Barnet kan derfor føle, at det skal præstere og være dygtig for at opnå anerkendelse og kærlighed. Selvværd, derimod, handler om at føle sig accepteret, værdsat og elsket, som den barnet er, uden at skulle gøre sig fortjent hertil gennem konkrete præstationer”.
Der lader til at være en slags lovmæssighed, som siger, at mennesker med en høj grad af selvfølelse næsten automatisk også har stor selvtillid, hvorimod det omvendte bestemt ikke er tilfældet. Ifølge Claus Holm, prodekan for formidling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, til trods for, at vi roser mere og mere, mangler børn og unge i dag i stigende grad selvværd.
Ifølge Charlotte Clemmensen: ”I den bedste mening roser vi barnet og ønsker, at det skal føle sig dygtig og set, men med tiden kan barnet komme til at hige efter og være afhængig af ros for at føle sig elsket og værdifuld. Hvis vi som forældre altid går ind og vurderer barnets præstationer, vil barnet miste evnen til selv at føle, hvornår noget er godt nok. Denne følelse af at skulle være perfekt har en dårlig effekt på barnets selvværd, som er fundamentet i barnets personlighed”.’
Derfor er det som forældre ikke ligegyldigt, hvordan vi satser i forhold til vores børn. Det hjælper fx ikke at styrke barnets selvtillid endnu mere, når barnet besidder et lavt selvværd. Det at børn kun får ros af deres intelligens fører nemlig ofte til det stik modsatte; at børn bliver uselvstændige og nemmere giver op over for udfordringer. Fordi den høje selvtillid er knyttet til ros og opmærksomhed udefra. Det medfører urolige individer, der kun falder til ro, hvis de har den ydre accept. ‘Pernille, se hvad jeg kan, ros mig,’ lyder kravet til en pædagog. Som forældre, pædagog, lærer osv. må du for guds skyld ikke bebrejde eller skælde ud. Der skal roses og vises accept. Men vi skal være opmærksomme på det kun skaber høj selvtillid og øjeblikke af selvværd hos børn, men ikke varig selvstændighed.
Disse mønstrer, er desværre nok karakteristisk for de fleste af os, at vi er opdraget og opdrager både hjemme og i skolen/institutionen med hovedvægten på, hvad vi kunne gøre eller præstere og gøre rigtigt, og dermed erstatte selvtilliden for selvværdet.
Det er meget nemmere at styrke børns selvtillid end at styrke deres selvværd. Hvis man er umusikalsk har man lav selvtillid på musikkens område. Hvis end hjerne ikke kan tackle matematik må man leve med meget lidt selvtillid på det felt osv. Men det kan skabes med øvelse og træning og selvfølge ros fra de andre. Man skal blot ikke forvente, at ens selvfølelse bliver større ad den vej. Men når det handler om styrkelse af selvværd skal man begynde med at arbejde med det helt dybe hos barnet.
Her er fire råd til dig som vil styrke dit barns selvværd:
1- Rollemodel:
Det er nødvendigt at starte med sig selv og være en god rollemodel for sit barn. På den måde kan man skabe tillid og troværdighed. Børns vigtigste måde at tilegne sig kompetencer på, er ved at efterligne og kopiere, hvad de ser hos andre. Husk, at du selv er den primære person i dine egne børns univers. Derfor må det første trin for det gode forældreskab være selv at kunne efterleve det, du ønsker, at dine børn skal kopiere.
2- Ubetinget kærlighed
Børn har kun brug for at få ubetinget kærlighed og ikke betinget kærlighed fra deres forældre. Desværre kommer vi ofte til at betinge kærligheden til barnets præstationer. Hvis vi fx kun udtrykker kærlighed, når vores børn behager os ved at møde vores krav eller forventninger (hvor er du sød, jeg elsker dig), vil de ikke føle sig elsket. Det kan tværtimod ødelægge deres selvværd. Og få dem til at føle sig usikre, inkompetente eller vrede. Ubetinget kærlighed udvikler derimod dit barns selvværd, sikkerhed og tryghed samt deres evne til at bygge relationer. Du skal blive meget god til at bruge kærlige og anerkendende ord. Det kan fx være når du påskynder, opmuntrer, roser dit barn men en venlig tone. Dit barn har brug for fysisk berøring. Det kan fx være at holde i hånd, kysse, omfavne hinanden, lægge en arm om skulderen eller give dem et klap på ryggen. Køb gaver uden grund.
3- Kvalitet tid
Det er nødvendigt at planlage tid minimum en gang om ugen, hvor man tilbringer kvalitetstid sammen om at lave noget sjovt, lære noget, løse et problem. Det kan fx være en dag i weekenden hvor I ikke er trætte og har overskud til benene. En anden måde og få kvalitet tid sammen med børnene på er at tage sig tid med et medlem af familien, hvor man tilegner sit fulde fokus på denne person. En fantastisk investering for at bygge relationen og give masser af ubetinget kærlighed. Aftensmåltidet er også en mulighed hvor hele familien kan samles til aftensmaden. Her kan I som forældre fokuser på positive ting – for eksempel hvad de forskellige familiemedlemmer har lært i dag.
4- Lyt til dit barn
Det at lytte og spore sig ind på, hvad barnet siger i stedet for at kun rose, kan i sig selv give overskud på barnets selvværdskonto. Når dit barn kommer frem og viser sin tegning, kan man både styrke selvtillid og selvværd, men start helst med selvværdet. Du kan evt. går ind i en dialog med barnet og møde det dér, hvor det er. Du kan sige: ”Jeg kan se, at du har tegnet en tegning til mig. Den er jeg rigtig glad for, hvor er du sød. Hvad har du tegnet? Dine nye tusser ser rigtig gode ud. Det ser ud som om, du har hygget dig, mens du tegnede”. På den måde har du både styrket dit barns selvtillid og selvværd.
Anbefaler alle forældre om at deltage i Helle Birkholm-Buch fordrag om børn og selvværd. Klik her