Inspiration til lege 3-6 år
Stopbold
Stopbold er en variation af stikbold, hvor alle deltagere står stille i stedet for at løbe rundt.
Til at starte med aftaler man et areal, som legen leges nogenlunde inden for. Herefter kastes bolden højt op i luften og spillet er i gang. Det primære formål er at få fat i bolden og ramme de andre deltagere med den. Når man får fat i bolden råber man STOP og øjeblikkeligt skal alle andre deltagere stoppe og blive på det sted, de står. Bolden SKAL herefter kastes fra det sted, hvor man får fat i den og man må fx ikke sparke den af sted. Bliver man ramt, uden at bolden har rørt jorden, er man ’død’ og skal sætte sig ned på banen. Hvis man til gengæld griber bolden, så er det personen, der kastede den, som ’dør’. I ’Stopbold’ kan man blive genoplivet, hvis man får fat i bolden, mens man sidder ned (man må dog ikke bevæge sig ud af den siddende stilling).
Vinderen er den person, som står tilbage til sidst.
Hjemmelavet puslespil
Man starter med at lime to stykker karton sammen, sådan så ens puslespil bliver lidt mere fast og udholdeligt. Så tegner man ellers lige, hvad man lyster på den ene side. Når dette er gjort, klipper man det hele ud i forskellige former og wupti, så har man lavet sit eget puslespil.´
Husk på, at jo større man klipper brikkerne, jo lettere bliver ens puslespil
Bjørnen sover
Der udvælges en til at være bjørn, som lægger sig og sover midt på gulvet. Når sangen begynder, går de øvrige deltagere enkeltvis efter hinanden i rundkreds om bjørnen. De lister for ikke at vække bjørnen, men begynder at synge kraftigere og kraftigere. Til sidst står de helt stille og truer med højre pegefinger af bjørnen, og på ’tro’, det sidste ord i tredje vers, tramper de. Bjørnen vågner og farer efter dem. Den, der bliver fanget, skal være bjørn næste gang og sådan forsætter legen.
Sangen:
Bjørnen sover,
bjørnen sover,
i sit lune bo!
Han er ikke farlig,
når man blot er varlig!
Men man kan dog,
men man kan dog,
aldrig på ham tro!
Flip flapper
Når man først har lavet sin første flip flapper, glemmer man det aldrig igen.
Man starter med at klippe et kvadrat ud af et stk papir.Papiret foldes så på midten, den ene og den anden vej, sådan så der dannes en rektangel. så foldes alle fire hjørner ind mod midten, sådan så de danner en trekant. Trekanterne åbnes herefter igen, og hjørnerne skal nu foldes ind mod midten igen, så de danner et mindre kvadret. Det lille kvadrat vendes så om og det foldes sammen til en endnu mindre rektangel. Derefter er det så muligt at stikke en finger i hver sin lomme, og ved at trykke fingrene sammen, vender man den om og danner flip flappen. Når det hele er foldet, kan man nemt åbne den op igen, og herefter skrive tal og lave sjove forklaringer bag tallene.
Grib bolden
Grib en bold handler om reaktionsevne og hurtighed. Legen starter med, at man ligger et antal mindre bolde (bordtennisbolde, tennisbolde eller lignende) på et bord eller gulv. Der skal lige en bold mindre end der er deltagere. Herefter sættes et æggeur på ca. et halvt minut. Når uret ringer gælder det om at få fat i en bold før de andre deltagere. Hænderne skal enten være på ryggen, i lommerne eller under bordet. Den person der ikke får fat i en bold er ude af legen og der fjernes herefter endnu en bold.
Den der sidder tilbage med den sidste bold vinder legen.
Råd: Jo mindre bolden er, jo sværere bliver det at få fat i den. Hvis man vil gøre legen endnu mere udfordrende kan man smøre boldene ind i brun sæbe eller andet, der gør dem ekstra glatte.
Alle mine kyllinger
Alle mine kyllinger’ er en fangeleg, som leges på et afgrænset område. Hvor stort området skal være afhænger af, hvor udfordrende legen skal være for fangeren.
En person udnævnes som ræv (fanger) og stiller sig på midten af banen. En anden person udnævnes som hønemor og stiller sig i den ene ende af banen. Der er helle i begge ender af banen. De resterende deltagere er kyllinger og placerer sig i den modsatte ende i forhold til hønemor.
Legen starter med en fast remse, som lyder:
Hønemor: Alle mine kyllinger kom hjem.
Kyllinger: Vi tør ikke.
Hønemor: For hvem?
Kyllinger: For ræven.
Hønemor: Hvad gør ræven?
Kyllinger: Han spiser vores kød og drikker vores blod.
Hønemor: Kom alligevel!
Når hønemor har sagt ’kom alligevel’ bliver kyllingernes helle ophævet og de skal nu løbe ned i den modsatte ende af banen, hvor de igen opnår helle hos hønemor.
Rævens opgave er at fange så mange kyllinger som muligt. Alle de kyllinger som bliver fanget, skal agere hjælpere for ræven i runden efter. Når legen er helt færdig, bliver den kylling, som først blev fanget gjort til ræv i den næste omgang.
Dødning, dødning
Dødning, Dødning’ er en gammel fangeleg, hvor man forestiller sig, at dødningene vågner fra døden og forsøger at fange de levende. Først aftaler man et areal, hvor legen kan foregå og afmærker evt. banen. Selve legen starter med, at dødningene (fangerne) ligger på kirkegården (jorden), mens alle de resterende deltager står hånd i hånd i en rundkreds uden om dem. Deltagerne går rundt i kredsen, mens de tæller op fra nul, som viserne på et ur. Når de når til 12, er det midnat, og så gælder det om at komme af sted, så man ikke bliver fanget af dødningene.
Dødningene skynder sig i samme moment på benene, så de kan fange de andre. Det er vigtigt, at de løber rundt som virkelige dødninger, dvs. med armene oppe i vejret samtidigt med, at de råber og stønner. Ellers ved man ikke, hvem der er fangere, når der er flere dødninge.
Når en dødning fanger en deltager, skynder den anden dødning sig over til dem og stiller sig, så de to dødninge står på hver sin side af den tilfangetagne. Herefter støder de sig ind fangen, hvorefter personen officielt er blevet til en dødning, som skal hjælpe til med at fange de resterende deltagere.
Legen slutter naturligt, når alle er blevet omdøbt til dødninge.
Holdtagfat
I denne udgave af fangelegen er man delt op i to hold. det ene hold består så af fangerne, som skal prøve at fange det andet hold. Når det lykkedes at fange en person, skal denne person ledes af fangerens base. Her er man så fanget, indtil man bliver befriet af en fra sit eget hold( ved berøring) eller at alle bliver til fange. Råd: hvis det bliver lidt for svært for fangerne, kan holdet vælge at indsætte 1-2 fangevogtere. Den eller de skal så stå foran basen og prøve at undgå befrielser. Dette er dog ensbetydende med, at man er et vist antal, der leger med.
Bom leg - med tal
I denne leg går det ud på at blive bedre til sine gange-tabeller. Man vælger den tabel, man gerne vil have øvet, fx 7-tabellen, og så starter man ellers fra tallet 1 og så slutter man, når man har lyst. De fleste vælger at sige, at tabellen er færdig, når man når til tallet gange ti; i 7-tabellen ville dette være 70.
Hver gang man kommer til et tal, der er med i tabellen, siger man bom i stedet for tallets rigtige navn; I 7-tabellen ville det være 7, 14, 21 osv.